Temperaturen i København nærmer sig frysepunktet. Ungerne fryser. Brokker sig over vanter og huer der  er i vejen for den gode leg. Vi voksne bander (lidt) over regn, rusk og stivfrosne fingre efter en cykeltur. Vi ved kalenderen siger november og vinter, men vi gad godt skrue tiden tilbage til juli/august, hvor vi tilbragte 4 skønne uger i Barcelona. 4 uger med sol og varme. God tid til at se og føle Vi elsker at have god tid, når vi rejser. God til at få set alt det, der skal ses og god tid til bare at være, opleve og se os omkring. Alle byer har deres helt særegne følelse og det tager tid og ro at komme helt ind...