Børnenes favorit

Og så var det pludselig juni

Den ene dag tager den anden.

Pludselig er der gået alt for længe.

Ideen med bloggen her var jo egentlig, at vi ville fortælle om steder, vi har været plus dele vores anbefalinger til oplevelser i København. Men med mig som drivkraft gik det hele lidt i stå da et stort projekt, jeg har arbejdet længe på, omsider tog form og blev søsat. Bloggen døde midlertidigt mens mit liv ved siden af tog fart.

I starten af året åbnede jeg sammen med en veninde Moderliv.

Moderliv er en scanningsklinik/jordemoderklinik i hjertet af København.  En drøm vi længe har arbejdet mod og vi er stolte og glade over at være kommet i mål med projektet. Det har været en vanvittig og intens rejse. Vi har knoklet, grint, svedt, danset, bidt negle og lært så ufatteligt meget nyt.

Det har virkelig været en lærerig periode!

Nu snart 5 måneder efter vi åbnede klinikken har jeg efterhånden noget luft igen. Rutiner er blevet indarbejdet, benarbejdet er overstået og kunderne… ja de har fra starten taget godt imod os og vi er lettede, taknemmelige og super stolte. Vi er vilde med at gå på arbejde og elsker at byde “nye gravide” velkomne i klinikken. Så hvis du har en lille i maven så kom forbi og sig hej.

Moderliv ligger i Gothersgade 89, 1. sal og klinikkens hjemmeside kan besøges på moderliv.dk.

N

 

Kommentarer

Skriv den første kommentar til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Mere fra Big City Book

Børnenes favorit