Big City Book - vores rejsenotater

Big City Book – vores rejsenotater

img_5933

 

Hej

Her er vi.

Nye på bloggen.

 

Vi er en familie på 5.

Nanna & Dan samt vores 3 børn. Lucca 12 år, Louis 8 år og Bella 6 år.

Vi er rejseglade og opsatte på at dele vores oplevelser med alle jer, der finder vej til bloggen.

 

Vi rejser primært i Europa. Sådan har det været siden børnene kom til. De skal selvfølgelig også se fjernere dele af verden, men vi er startet med at gå på opdagelse lidt tættere på.

Det er der flere årsager til:

  •  Vi elsker at være på ferie, men vi er mindre vilde med at være spærret inde i et fly i timevis med tre utålmodige børn, men det er der vel egentlig ikke så mange der elsker? Vi har så valgt at starte lidt tættere på og undgå de lange ture.
  • Der er enormt mange skønne steder i europa, som vi gerne vil vise vores børn.
  • Vi er ret glade for storbyferier, og der er trods alt en del europæiske storbyer, der er værd at udforske.

 

Når vi rejser, tager vi typisk tusindvis af billeder, og vi skriver alt vi gør ned på papirlapper og i notesbøger. Sådan har vi altid gjort. Vi vil ikke glemme alle de skønne steder, som vi har besøgt og med tiden har vi fået mere og mere lyst til at dele vores oplevelser og måske være en hjælp for andre på vej på ferie.

Måske nogen af jer kan finde inspiration eller hjælp til planlægning forud for en rejse?

 

Vi håber, I vil læse med!

 

❤  Nanna & Dan – Big City Book

Hov, og det smukke pariserhjul øverst i billedet drønede vi rundt i, da vi besøgte Barcelona sidste sommer. Pariserhjulet står på toppen af bjerget ved Tibidabo og byder på den vildeste udsigt over byen. Vi havde fantastisk mange gode oplevelser i Barcelona, og inden længe er vi klar med en masse inspiration til en Barcelonarejse med børn.

 

 

   

Kommentarer

Skriv den første kommentar til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Mere fra Big City Book

Big City Book - vores rejsenotater